Spirituel Coaching / Clairvoyance

 

Healing 

 

Spirituel Regression

 

Æteriske olier fra doTERRA

 

AromaTouch Behandling

 

Artikel om Mette Hvid

Skrevet af journalist Ditte Lund Iversen 

Mental medvind 

Clairvoyance og Healing- Lyder det som hokus-pokus og himmelflugt i dine ører? Så kan du godt komme ned på jorden igen og glemme alt om tv-programmer som "Åndernes magt" og "Den 6 sans"

Der er nemlig langt fra underholdningsbranchens formidling af de spirituelle behandlingsformer til virkeligheden hos Mette Hvid-Jacobsen på Stenhuggervej.  

Her er ingen mystik og flagrende gevandter. Her er både clairvoyance og healing arbejdsredskaber, som Mette bruger til at hjælpe dig i den rigtige retning, og Mette selv er lige så jordbunden at se og høre på, som de fleste andre mennesker. Hun kan bare fornemme lidt mere end og andre og har et par uddannelser som clairvoyant-rådgiver og reiki-healer i bagagen. 

Healingen

De svar, clairvoyancen giver, kan Mette bruge i healingen. Reiki er en healingsmetode, hvor Mette lægger hænderne forskellige steder på min krop for at kanalisere energi og løsne blokeringer. Der går heller ikke mange sekunder, før jeg kan mærke en næsten brændende varme fra Mettes hænder sprede sig i min krop, selvom der ikke er direkte kontakt.

Resten af dagen er jeg uendeligt træt, som Mette havde advaret mig om. Allerede dagen efter kan jeg dog mærke en forskel på energiniveauet, og det tankekaos, der tit hersker i mit hoved, er svundet ind. Det føles lidt som om, jeg har fået mere mental medvind på cykelstien – og hvem kunne ikke tænke sig det?

Clairvoyancen

Mettes varme og nærvær strømmer mig i møde, da hun tager imod mig i lokalerne i den gamle villa. De små, nipsting, tændte stearinlys og kurve- og træmøblerne i mørke nuancer får rummet til at virke hyggeligt, varmt og rart at være i.

Mette starter med at fortælle mig, hvad jeg kan forvente mig af behandlingen. Hun forklarer også, at hun aldrig ”stiller ind” på nogen, før hun har fået tilladelse, og at hun aldrig taler om død, sygdom og ødelæggelse. Clairvoyancen skal ikke bruges som et redskab til at forudse dårlige ting i fremtiden, men som et positivt værktøj, der kan hjælpe folk i den rigtige retning eller med at tage en vigtig beslutning.

Da først Mette har ”stillet ind” på mig, læser hun mig som en åben bog. Det, der kommer ud af Mettes mund, er nøjagtige beskrivelser af mine karaktertræk, både de positive og dem, som jeg helst ikke vil være ved. Det er dem, jeg kan arbejde med.

Mette Hvid - Alternativ behandler, Stenhuggervej 5, 5230 Odense M. 

Tlf nr. 31 54 22 01                     CVR-nr. 36298022

Webshop fra e-hjemmeside.dk