Spirituel Coaching / Clairvoyance

 

Healing 

 

Spirituel Regression

 

Æteriske olier fra doTERRA

 

AromaTouch Behandling

 

Jeg sidder her og  nyder stilheden omkring mig og som jeg ofte gør, så bruger jeg også i dag, den stilhed til at tænke over livet og hvordan det har formet sig. Hvilke valg har jeg foretaget og hvordan har jeg tacklet de valg hen af vejen i livet. 

Livet er sjældent en dans på roser, hele vejen igen, men vælger vi at se det positive istedet for at fokusere på det negative, så har jeg lært at livet bliver en hel del lettere og sjovere. Jeg vil ikke sidde og lade som om alting, har været super let at være positiv over. For det har det bestemt ikke, jeg har lært af livet, både på godt og ondt, og nej jeg har ikke altid kunne se det positive i de ting jeg har oplevet. Jeg kan dog sige, at livet er blevet en hel del mere fantastisk, efter at jeg gør mit bedste for at se det positive i det meste der kommer min vej. Selvfølgelig kan vi ikke lave negativt om. Når bundlinien er rød i regnskabet, så er det svært bare at ændre farven og vupti så er det hele positivt. Vi har dog muligheden for at finde det positive i det negative. Som I sikkert hører mange sige, "Når en dør lukkes, så åbnes en ny" og det er jo i al sin enkelhed ganske rigtig. 

Jeg havde en weekend fyldt med planer, hvor jeg skulle mødes med en masse forskellige skønne mennesker, jeg måtte dog sige nej tak til en familie fødselsdag og da den ældste datter pludselig kom hjem, så havde jeg ikke tid til en hygge bytur med hende. Fredag kører jeg afsted imod byen til brunch med to skønne kvinder, og det er virkelig opløftende at være i deres selskab, hvor der gives og tages i en ligelig fordeling. Da brunchen er ovre og vi har krammet på gensyn, mange gange, så tjekker jeg min tlf. for det er tid til at komme videre til næste punkt på dagsordenen. Da jeg tjekker tlf. ser jeg at min eftermiddags/aften aftale er nødt til at aflyse og med et lille tast på tastaturet, har jeg pludselig alligevel tiden til en hyggetur med begge mine dejlige døtre. Udover det har jeg pludselig også muligheden for at komme med til familie fødselsdag på Sjælland, hvor jeg kunne se glæden i min kære mor og fars øjne, over at jeg alligevel kom med. 

Se hvis jeg nu havde valgt at se det negative, så havde jeg kun fokuseret på at det var mega ærgelig med en aflyst aftale, som jeg havde glædet mig til. Men jeg valgte at fokusere på det skønne i pludselig at have ekstra tid til mine dejlige tøser og en mulighed for at komme med "hjem" til Sjælland og se min kære familie, som jeg bare ikke ser særlig tit. 

Lørdag gentager det samme sig faktisk, næsten præcis en gang til. <3 Jeg har en aftale der ikke bliver til noget alligevel og igen snupper jeg det positive og skynder mig at arrangere en shoppe tur med den yngste, og afsted det gik til byen i det skønne solskinsvejr. Nu sidder jeg så her lørdag aften, kun i selskab med hund og kat og nyder mit eget selskab. Min kære mand er på weekend tur, tøserne er hos deres kærester og stilheden kunne være larmende, hvis jeg nu ikke nød mit eget selskab så meget som jeg rent faktisk gør. 

Jeg vælger gerne at se det positive i livet, og tro mig, jeg kan som alle andre falde i og se det negative. Forskellen er bare at jeg vælger ikke at dunke mig selv i hovedet med det bagefter, jeg vælger at se hver dag som en frisk start og en ny mulighed for at leve som jeg gerne vil. 

I øjeblikket er jeg så heldig at jeg har fået muligheden for at komme på skolebænken igen, og som 42 årig er jeg startet op på pædagog uddannelsen. Det havde jeg ikke ligefrem set komme, da jeg pludselig havde en daglig leder og en institutionsleder der klappede mig på skuldrene og fortalte mig at de syntes jeg skulle læse til pædagog, og at jeg selvfølgelig var garanteret et job efter endt uddannelse. Med det vil jeg i bund og grund sige, at hver dag er en mulighed for en frisk start og det er aldrig for sent at lægge livet om i en anden retning, hvis det er det du selv ønsker. 

Er det så hårdt at komme på skolebænken igen ? Ja selvfølgelig er det hårdt, men jeg elsker det i fuld udstrækning. Jeg ved jo hvor meget det kommer til at betyde for mig igennem livet fremover, at få lov til at tage denne uddannelse. Derfor får jeg familie, skole, lektielæsning, opgaveskrivning, projekter og klinik til at hænge sammen i en temmelig struktureret hverdag. 

Som altid i livet, så har vi en masse valg vi skal foretage, der skal kigges handling og konsekvens og alt muligt andet. Det er dig og kun dig, der bestemmer din vej fremad her i livet. Så kan vi snakke om skæbne og en vej der allerede er lagt, men livet er jo et væld af valg der skal tages løbende og der er mange T-kryds i livet, hvor vi har muligheden for at vælge anderledes end vi plejer at gøre. Vil du være et produkt af din fortid, eller vil du bruge erfaringerne fra din fortid til at hjælpe dig på din vej i fremtiden ? Valget er som altid, dit! 

De ar, jeg har på sjælen og på kroppen, de fortæller kun en masse om hvor jeg har været og hvad jeg har været igennem. De fortæller absolut intet om hvor jeg er på vej hen! 


Hvordan ser du på andre mennesker ? 

Ser du det enkelte menneske, for det mennesket reelt er, eller ser du mennesket udfra dine egne erfaringer og gamle oplevelser ? 💜

Se det er rimeligt interessant, synes jeg, da dette kan give dig muligheden for at ændre dit syn på og din relation til et andet menneske. 

Hvis dit indre billede af feks. din nabo er, at han eller hun er irriterende, overvågende og som en der hele tiden finder fejl ved de ting du gør. Så er det også det du får hver gang, da denne relation allerede er sat i bås. 

Hvis du derimod prøver på, og jeg skriver prøver, da det er en svær øvelse, at finde en ny relation til denne person, så vil du opleve at relationen som oftest kan ændres. 

Prøv engang at forestille dig en person der måske tricker dig hver gang i ses, hver gang I er i dialog. 

Du står overfor en person der feks. får dig til at føle dig mindre værd, prøv så at overveje hvilke ord, eller hvorfor kropssproget, gør at du kommer i den samme gamle situation hvor du føler dig mindre værd.  

Er det et bestemt ord du har hørt før, hvor du følte dig mindre værd, måske fra din barndom eller andet i fortiden. 

Dine reaktioner på det bestemte ord eller kropssproget, er som oftest noget fra en tidligere situation hvor du har følt den samme følelse. Alt dette lagres og huskes, for at blive taget frem igen, næste gang du føler at du står i samme situation. 

Prøv så at forestille dig at næste gang du står i en situation der minder om det tidligere scenarie, så når du at stoppe op og blive bevidst om det. 

Du lader være med at projicere den "gamle" følelse hen i den nye situation og derved ændrer du handlingen. 

Hvem ved, måske tænker du efter øvelsen at jeg ikke havde ret, men tænk nu hvis du bagefter oplever at din relation er ændret. 

Ville det ikke være det hele værd, så du er fri for at sidde fast i gamle mønstre. 

Du ville give dig selv en gave ved at prøve og ændre relationen, da det kan være usigeligt opslidende at være i disse negative kamp og flugt scenarier. 


Til tider bliver jeg lidt filosofisk, eftertænksom og reflekterende og så bliver livet og dets finurligheder vendt op og ned, for at se om det virkelig er reelt at livet er så dejligt som jeg mener at det er. <3 

Igennem min hverdag på klinikken møder jeg mange mennesker, hører deres historier og mærker energierne fra de forskellige mennesker. 

Jeg føler mig beriget af alle disse hjertemøder og jeg bliver altid inspireret af folks mod til at stå igennem livet. Selvfølgelig er jeg også, den der skal skubbe blidt og sætte andre igang med nye tiltag i deres liv og jeg nyder det i fuldt flor. 

Jeg har for nylig hørt at jeg har englebriller, jeg kigger igennem når jeg ser andre mennesker og deres energi. Der er sat billeder og ord på, som bobler og englestøv og jeg må indrømme at jeg både forundres og glædes over at andre mennesker ser mig sådan. Men en af grundene til at jeg netop ser andre igennem mine såkaldte englebriller, er jo fordi jeg elsker det jeg laver.  Jeg elsker oprigtig de mennesker jeg har igennem mine hænder, mine tanker og igennem mine energier. Jeg bliver inspireret til at fortsætte mit arbejde og mine tanker omkring det at hæve energierne og få hjertets energi til at arbejde højere og mere jævnt i styrke. 

Jeg bliver konstant bestyrket i mine teorier om hvor vigtigt det er at vi samarbejder omkring kærligheden og det at holde den  højt i energien. Jeg kan sagtens møde et fremmed menneske og bruge ordene “Jeg elsker dig” for det gør jeg virkelig. Selvfølgelig er der forskel på den kærlighed jeg har til min mand og mine børn og så den kærlighed jeg viser til venner eller til fremmede. Men kærligheden er det altoverskyggende og den er det, jeg ved der er holdbart. 

Jeg kan som alle andre falde i til tider og lige skulle skubbe mig op igen, fordi der er en læring i alting, også til mig. Det er jo netop de perioder hvor vi falder, og udfordres, at vi udvikles og kommer videre i vores liv og det kan jeg kun imødegå med åbne arme og elske det. 

Jeg nyder at have travlt og mange jern i ilden og hvordan kan jeg så holde til at have gang i ny uddannelse selv, holde styr på mand, børn og hus, samtidig med at jeg er på klinikken og har gang i bekendtskaber og møder, med en masse dejlige mennesker som jeg hjælper og guider videre i deres udvikling via diverse uddannelser. Jamen jeg kan jo holde til det hele, netop fordi jeg elsker det jeg laver. Jeg elsker at være i nuet og være nærværende og det er en klar udfordring, jeg har givet mig selv. Jeg vil være nærværende og være i nuet så meget som jeg kan. Netop fordi jeg kan se at jeg bliver beriget på alle planer af det. 

Jeg uddannes selv og jeg uddanner andre inden for det spirituelle, samtidig med at jeg er igang med det pædagogiske og diverse teorier indenfor dette felt. Alt dette gør at mit hoved er en konstant strøm af informationer og energiske tanker omkring livet, diverse teorier, teoretikere og praksis ude i den virkelige verden. Jeg tager det hele til mig med stor ærbødighed og glædes over at jeg har givet mig selv og taget imod alle disse muligheder her i livet, for at komme derhen hvor jeg gerne vil og hvor det er meningen at jeg skal være. Netop der hvor jeg kan hjælpe andre mennesker videre med min viden og min kærlighed til mig selv, til livet og alle de mennesker jeg møder på min vej.  

Jeg tror på at det er vigtigt at vi mødes i energierne og ser hinanden som de mennesker vi er, i relationerne vi danner og styrkes i. Det er vigtigt at vi hjælper hinanden, men det er vigtigst at vi hjælper os selv først og fremmest, for kun når vi selv er i udvikling kan vi hjælpe andre med deres udvikling. Netop derfor nyder jeg det når jeg ser andre udvikles og flyver afsted i en rivende udvikling i deres liv og i deres tempo. Når jeg underviser på min klinik og ser hvor meget mennesker tager læring og energier til sig, og gør det hele til deres eget, så gør det mig glad og lykkelig. Jeg bliver fyldt med kærlighed til læringen, processen og alle refleksionerne de mennesker kommer igennem i løbet af meget kort tid. Der udvikles og relateres til den gamle viden de har båret rundt på, så det hele bliver blandet i en stor skøn sammensirium af nye skønne og fantastiske energier. Hvorefter de tager hele sagen i egen hånd og tror på at hjælpen kommer når de beder om den, netop fordi det vises til dem, på så mange finurlige måder og vupti så ændres livet, fordi det kigges på positivt. 

Med alt dette i mente og reflektionerne på plads i mit hoved, så kan jeg jo kun konkludere at livet er vitterlig så dejligt som jeg mener at det er. 

Husker du at nyde de gode ting der er i dit liv og se udfordringerne som den udvikling der ligger klar foran dig. ?

Er dit liv også dejligt? 

Ellers er det ved at være på tide at du overvejer hvordan du kan komme til at elske dit liv og dine udfordringer. <3 

Kærlige tanker fra Mette


eg sidder her foran min pc og har lige skrevet en tale til min yngste datter der snart skal konfirmeres. Jeg har siddet og funderet over livets forunderligheder og det fantastiske i at skulle starte op i et nyt liv, med nye muligheder og nye måder at handle på.
 
Livets gave er jo forunderlig og fantastisk, for det giver os netop muligheden for at starte på en frisk og glemme alt hvad vi har lavet i tidligere liv, hvis man tror på det, hvilket jeg jo gør.
 
Som børn er vi nysgerrige på andre børn og den måde de agerer på, vi er åbne og frie fra de der låste bånd, som mange af os besidder som voksne. Som børn går vi hen til andre børn og begynder at snakke, og det er ligegyldigt om vi er babyer der kun kan pludre. Vi sludrer alligevel, med den her skønne baby pludren, som får os voksne til at smile. Vi kommunikerer med hinanden uanset om vi forstår hinanden eller ej. Vi gør det bare naturligt og smiler og nikker til hinanden på en dejlig anerkendende måde. Det ligger i os, som børn ikke at være fordømmende, der er frie handlemåder og handlemønstrene er ikke så forankret i os på dette tidspunkt. Vi kommunikerer med hjertet, Nonverbalt, med kropssprog og uforståelige lyde, og alligevel når vi frem til kompromisser, og til at lege med hinanden og handle udfra dette.
 
Hvornår og hvorfor er det at vi mister denne barndommens uskyld, denne fantastiske evne til at forstå hinanden på kryds og tværs?
 
Hvis vi alle kunne formå at leve i hjertet og tale ud fra hjertet og sjælen, så ville vi kunne så meget mere ro i vores eget indre og kunne holde til at leve med os selv.
 
Der er så mange mennesker der ikke formår at være alene med dem selv, de ved simpelthen ikke hvordan de skal kunne holde det ud, der er alt for stille. De er nødt til at være sammen med andre mennesker og så er det nogle gange nemmere at dømme andre og stille dem i et dårligt lys for at komme forrest i rækken.
 
Jeg ved at det bestemt ikke er alle der helt kan forstå hvorfor jeg ofte trækker mig lidt væk fra mennesker, men jeg nyder i stor stil mit eget selskab. Jeg nyder at være i mit eget indre og fundere og filosofere over mit eget liv og hvordan jeg er nået her til hvor jeg er i dag. Jeg bruger meget tid på at slappe af i mit eget selskab og sammen med min familie. Jeg har ikke den store vennekreds og jeg bliver ofte hjemme hvis jeg kan komme til det. Jeg nyder at være sammen med andre mennesker, og jeg synes det er spændende at se de skønne ting i andre mennesker og bare nyde deres selskab og få de gode snakke. Jeg synes bare det er endnu mere dejligt at kunne lade op energi mæssigt i fred og ro. Nyde stilheden og det at være mig, bruge tiden på at meditere og bare være til. Det er så min måde at finde den indre ro og at være i mit hjerte så meget som muligt. Det er min måde at finde frem til mit indre barn og glemme alle de holdninger, værdier og normer fra andre der er puttet ned i min mentale rygsæk, som måske ikke altid har været så fantastiske at rende rundt med.
 
Jeg tænker tit at hvis vi bare kunne finde frem til en måde at bevare det indre barn i os, selv som voksne, så ville mange ting være nemmere at kapere for mange mennesker. Selvfølgelig skal vi være voksne og ikke rende rundt og være som små børn. Men hvis nu vi som voksne kunne skabe en god balance imellem det at være en ansvarsfuld voksen og det at have den barnlige glæde, og evnen til at kommunikere sammen med andre på en positiv og anerkendende måde, der altid indbød til nye handlemåder. Så ville livet måske være lidt nemmere for mange mennesker.
 
Tænk på, hvis du så hver eneste dag, som en gave, en mulighed for at du kunne tilvejebringe dine drømme, og se dine egne muligheder, uden at fastlåse dig i et bestemt handlemønster.
 
Det ville da være fantastisk, hvis du gav dig selv den gave, at intet er umuligt, og at du kan leve livet som det er bedst for dig, uden at skulle bekymre dig for hvordan og hvad andre ville tænke om dig.
 
Se tingene fra et nyt perspektiv og lad livet komme til dig, i stedet for at du jagter det.
 
Lev i dit hjerte, elsk dig selv og nyd hvert eneste øjeblik, som var det en ny oplevelse. 
 
Tillad dig selv, at opleve  barndommens glæde og intensitet igen, se dig selv med friske øjne, som var det første gang.

Kære Du
 
Jeg sidder her og skal skrive lidt om mig selv og fortælle hvordan jeg er nået hertil hvor jeg er i dag. 
 
Det at skulle sidde og skrive det ned til jer som skal læse det, det gør jo at jeg igen er nødt til at tænke lidt og fundere over hvorfor og hvordan jeg er kommet hertil hvor jeg er i dag.
 
Viljestyrke, stædighed og en god portion overlevelsesevne er jeg kommet langt med.
 
Jeg levede i mange år sammen med en alkoholiker i et psykisk voldeligt ægteskab. Jeg kom som så mange andre, til det punkt hvor jeg troede på at jeg ikke var noget værd og at jeg var grim, tyk og dum. Jeg kunne ligeså godt lade være med at prøve og gå, for hvor skulle jeg gå hen, vennerne var forsvundet igennem årene.
 
Jeg var helt nede selvværdsmæssigt og selvtilliden var slet ikke tilstede. Jeg nåede dog et punkt i mit liv, hvor jeg indså at nu var tiden kommet til at jeg var nødt til at gå, sammen med mine piger på 4 og 8 år. Hvordan jeg fik samlet styrke til at gå, det kan jeg næsten ikke fortælle, for jeg ved det faktisk ikke. Pludselig en dag, var styrken der og tiden var inde.
 
Efter 16 ½ år sammen, flyttede jeg, med hjælp fra min familie og især mine forældre som støttede mig i hele processen. De næste to år var skræmmende, skrækkelige og samtidig fantastiske. Den psykiske terror fortsatte, hans alkohol problem blev værre og jeg gav mig selv skylden, for han drak jo mere nu jeg var gået, end før jeg gik. Jeg var i et sort hul nogle gange og alligevel så kæmpede jeg mig op altid, for endelig var jeg fri, så fri som jeg nu kunne være.
 
Han endte faktisk med at drikke sig ihjel og han blev bisat dagen efter at han ville være blevet 35 år.
De næste par år kæmpede jeg mig frem og tilbage, jeg kørte nogle gange på overlevelses mekanismen og stædigheden. Jeg var igennem en kæmpe rutschebane tur følelsesmæssigt, og jeg endte selvfølgelig med at finde endnu en der kunne køre på mig psykisk, han var bare ikke alkoholiker, men ellers var cirklen den samme.
 
Dette kom jeg heldigvis også ud af og jeg valgte at gå igennem en stor personlig udvikling, da jeg stødte på den alternative verden. Jeg har måtte granske min sjæl udefra og ind og jeg er ikke færdig endnu, må jeg sande.
 
I dag er jeg gift igen, jeg mødte en fantastisk mand der tager mig for den jeg er og vi giftede os i 2010. Han elsker mig for Mette og han prøver ikke at lave mig om. Han støtter mig og hepper på mig når der er noget jeg lige har brug for skubbet til og han har taget mine piger til sig, som sine egne.
 
Jeg falder stadigvæk tilbage i min gamle gænge en gang imellem, frygten der kommer automatisk når der er festligt lag og nogle drikker og bliver lidt for højrystede. Så har jeg øjnene på stilke, så jeg er klar til at lave en hurtig exit hvis det bliver nødvendigt, men det er ikke nødvendigt, for sådan er mit liv ikke mere.
 
Hvordan er jeg så nået hertil hvor jeg er i dag?
 
Jeg valgte at åbne mig op og fortælle hvordan mit liv så ud. Jeg valgte at jeg og mine to piger ikke skulle leve sådan mere. Jeg valgte at jeg ville tale mit liv op og ikke ned.
 
Jeg valgte at blive i forholdet i så mange år, og i dag hvor jeg sidder her, så ved jeg at der var en højere mening med at jeg skulle igennem alle disse ting i mit liv. Jeg har fået en erfaring med mig, en viden som jeg kan bruge i mit arbejde og jeg har lært en masse om menneskelighed, empati og jeg har lært at en korkprop, som mig, altid kommer op igen, uanset hvor mange gange den bliver trykket ned.
 
Jeg har lært at jeg besidder en Power uden lige, jeg er en overlever og det kan du også blive, såfremt du vælger det. 
 
Ja jeg har ar på sjælen af alt hvad jeg har været igennem, men de ar, er jo netop grunden til at jeg er nået hertil hvor jeg er i dag, og jeg bærer dem med stolthed.
 
Husk på at du er ansvarlig for dit eget liv, og din mening er vigtigst for hvordan dit liv skal se ud.
 
Så hvad vælger du?
 
Kærlige tanker fra Mette

Vær i dit hjerte
14.06.2016

Der er ofte nogle der spørger mig, hvordan jeg kan magte at have gang i så mange ting på en gang, eller siger at jeg skal huske at passe på mig selv, når jeg nu har så travlt altid. Humørikonet heart

Det dejlige i alt dette er at jeg ved, at jeg netop passer godt på mig selv og min familie.

Ja jeg har travlt og jeg løber ofte hurtigt, både på arbejdet i dagtimerne og på klinikken og derefter hjem til min dejlige familie og få ordnet de ting der skal ordnes og fungere i hverdagen.

Jeg har dog fundet ud af hvad det er der virker for mig, så jeg kan mærke at jeg har mig selv med i det hele.

Jeg er meget opmærksom på min jordforbindelse og jeg er opmærksom på at være i nuet, i det jeg er i gang med.
Jeg koncentrerer mig om de mennesker jeg er sammen med i lige præcis øjeblikket og nyder hvert et sekund.

Jeg er taknemmelig for mit liv og de kærlige mennesker jeg har omkring mig og jeg beder og takker for hjælpen hver dag. Jeg er opmærksom på at være i mit hjerte og at arbejde derudfra.

Så mit bedste råd til dig, er at være opmærksom på din jordforbindelse, sørg for at fokusere på din jordforbindelse dagligt og mærk efter om du nu også har den. Forsøg så vidt muligt at være i dit hjerte og arbejde ud fra det. Vær opmærksom på at du altid kan bede om hjælpen oppe fra, så længe du bare tør tro på at du rent faktisk får den. Humørikonet heart

Hvis du gerne vil hjælpe andre mennesker, så er du nødt til først og fremmest at hjælpe dig selv. <3

Kærlige tanker fra Mette


Forandring
14.06.2016

 

Til tider har livet syntes hårdt og uigennemtrængeligt. I kender det nok selv, det her med at det føles som om alting bare er imod en og der sjældent kommer noget godt. 

Jeg blev til en ung kvinde med et lavt selvværd og en tro på at tingene var som de var og sådan var det nok bare. Jeg blev forledt og lod mig forlede til at tro jeg ikke var noget særligt. Jeg tænkte at jeg var svag fordi jeg fandt mig i at blive behandlet sådan og ligeledes tillod det selv. Jeg lod mig nøjes med tingenes tilstand og affandt mig med at mit liv var afgrænset og sat hårdt op. Jeg kom igennem det, for det var det jeg altid gjorde. Jeg tog kampen op og klarede mig igen og igen. Først sent i livet indså jeg at jeg ikke var svag, men ufattelig stærk med en overlevelses evne der var bygget på gåpåmod og stædighed. 

Fornylig var jeg så til en foredrag med en spændende kvinde, som med få ord, mindede mig om de ting jeg udmærket godt ved. " Energi goes, where attention flows"

Jeg ved at mange, jeg selv inklusiv har eller havde en tendens til at handle ud fra kamp eller flugt tankerne. Dvs. vi handler ud fra en ren og skær overlevelsesevne og ikke ud fra sund overvejelse, som "Hvorfor føler og tænker jeg sådan her" 

Der er mange der handler med det samme udfra rutinen og kamp/flugt scenariet  og glemmer at stoppe op og tænke over tingene og om der mon kunne handles anderledes. 

Hvis vi alle gav os selv muligheden for at være så meget tilstede i nuet, som overhovedet muligt, så ville vi give os selv bedre kort på hånden. 

Vær tilstede i dig selv, rum at være i din egen krop og vær bevidst om dit åndedræt. Lær at tackle dine problemstillinger udfra hvad du tænker og føler. Stop op og overvej om du nu er fornuftig eller om du igen kæmper og flygter, fordi det ligger som et naturligt handlemønster i den del af hjernen som kaldes reptilhjernen. 

Vi kan give os selv så mange handlemuligheder hvis vi giver slip og ændrer vores vaner. Vi har muligheden for at ændre, det kræver dog at vi bliver bevidste om hvor vi handler fra. 

Ser vi på hjernens opbygning, så er den delt op i tre forskellige lag. De har hver deres placering og funktion. 

Der er Reptilhjernen, som jeg nævnte tidligere. Det er her vi får sat gang i de instinktive impulser, hvilket er grunden til at vi enten kæmper eller flygter. Det er det vi kan huske og det falder naturligt, når vi handler hurtigt og udfra instinkterne.  

Der er det der kaldes det limbiske system, som er stedet hvor der er god gang i følelserne og sågar forplantningen. Her handler det om overlevelse og omsorg. 

Sidst, men bestemt ikke mindst er der den nyeste del af vores hjerne, Neocortex. Det er her vi når at stoppe op og tænke, planlægge og kobler tingene sammen, altså være kreative og logisk tænkende. 

 

Prøv engang at forestil dig, at du kunne stoppe op og tænke inden du handlede instinktivt udfra gamle vaner og den bagage du har med i rygsækken. Vi ville komme så meget længere i livet på denne måde, da det ifølge min overbevisning ville bringe mere kærlighed og positivitet ind i vores liv. 

 

Set udfra min baggrund, så har jeg ofte kæmpet, og overlevet på ren og skær instinkt. Det har bragt mange gode ting med sig og det har været med til at gøre mig til den jeg er i dag, og det er jeg stolt af. 

 

Nu er tiden bare inde til at handle udfra den "Nye hjerne" og tiltrække det vi gerne vil og ikke det vi altid har gjort, udfra gamle problemstillinger og handlemønstre. 

 

Tiden er inde til forandring og fornyelse, og tiden er inde til at tiltrække det positive. 

 

Jeg har personligt arbejdet med alt dette i et godt stykke tid og ja jeg falder stadig og ofte tilbage i "gammel tid" men nu er jeg blevet bedre til at opdage det og finde ud af hvordan jeg kan eller kunne handle anderledes. Jeg bliver opmærksom på hvorfor det er at jeg handler som jeg gør i de situationer, og dermed har jeg muligheden for at ændre det. 

 

Jeg nyder disse aha oplevelser, hvor jeg lægger mærke til at jeg rykker mig fra gang til gang. 

 

Så hvorfor skulle du ikke også give dig selv denne skønne gave, og blive mere bevidst om dig selv. Det vil bringe dig mange aha oplevelser og det vil bringe mere lys og kærlighed ind i dit sind og dit liv. 

 

Det er simpelt og enkelt og dog samtidig så hårdt arbejde, fordi det netop handler om selvindsigt og det at kunne rumme at være tilstede i egen krop. 

 

Jeg tør dog roligt sige at det er en storslået og fantastisk opgave at sætte sig selv på. 


Mette Hvid - Alternativ behandler, Stenhuggervej 5, 5230 Odense M. 

Tlf nr. 31 54 22 01                     CVR-nr. 36298022

Webshop fra e-hjemmeside.dk