Spirituel Coaching / Clairvoyance

 

Healing 

 

Spirituel Regression

 

Æteriske olier fra doTERRA

 

AromaTouch Behandling

 

Lidt om Mette: 

Jeg er mor til to  store piger og i dag gift med ham jeg skal blive gammel sammen med!

Jeg har vel egentlig altid vidst at jeg var lidt anderledes og vidste en masse om folk, uden at kende dem. Jeg så det jo bare som en naturlig del af mig, så på den måde, var det ikke noget der gjorde den store forskel for mig.

Jeg har lidt af hvert med mig i bagagen fra fortiden, og jeg ved hvordan det er at leve, når man ikke bruger sin intuition.  Jeg levede i mange år i et forhold der ikke var godt for mig, med en alkoholisk ægtemand og med hvad dertil hører. Jeg levede altid efter at være et halvt skridt foran, så jeg kunne ordne problemerne inden de opstod. Jeg kom ud på den anden side og tog mine erfaringer til mig, så jeg kunne bruge dem fornuftigt og komme videre med mit liv. Det tog et godt stykke tid, inden jeg kom ordentligt videre, men til gengæld kom jeg videre på det helt rigtige tidspunkt og til det helt rigtige sted, da jeg endelig lyttede til min egen intuition.

Som tidligere skrevet, så vidste jeg godt at jeg var lidt anderledes og jeg så det som en del af mig, men jeg anerkendte nok aldrig, helt præcist hvad det var jeg kunne. Jeg stødte det fra mig og fik først rigtigt sat gang i det hele igen, da jeg startede op på min clairvoyance uddannelse.

Så ja, jeg har bestemt oplevet min del af livet.

Jeg begyndte at interessere mig for den alternative verden for en del år siden nu, men det gik først rigtig i gang i sommeren 2004 hvor jeg fik lagt tarot kort på en sommerferie. Det fascinerede mig meget at man ud fra kort kunne fortælle om mig som person. Herefter begyndte jeg seriøst at udforske de forskellige emner indenfor denne alternative side af mig selv.

Mette Hvid - Alternativ behandler, Stenhuggervej 5, 5230 Odense M. 

Tlf nr. 31 54 22 01                     CVR-nr. 36298022

Webshop fra e-hjemmeside.dk